Handelsbetingelser

Handels- og medlemsbetingelser for Fit&Dans

Ved tilmelding og betaling på www.fitogdans.dk accepterer du de til enhver tid gældende handels- og medlemsbetingelser samt Fit&Dans’ vedtægter.


Navn: Fit&Dans
Hjemsted: Albertslund Kommune
CVR-nr.: 46024958
E-mail: info@fitogdans.dk


1. Privatlivspolitik

Alle betalingsoplysninger sendes krypteret. Fit&Dans behandler personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med GDPR. Oplysninger, der afgives ved tilmelding, anvendes udelukkende til medlemsadministration og videregives ikke til tredjemand. Oplysninger opbevares i henhold til bogføringsloven i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører, og slettes herefter. Fit&Dans’ ansatte har adgang til kontaktoplysninger, herunder telefonnumre, med henblik på kontakt ved skade, sygdom eller andre nødvendige situationer.

2. Forbehold

Fit&Dans tager forbehold for:

  • Skrivefejl, prisændringer og afgiftsændringer.
  • Hindringer for undervisningen uden for foreningens kontrol.
  • Aflyses hold eller arrangementer på grund af force majeure (fx naturkatastrofer, epidemier, krig, terror, ekstremt vejr) bortfalder retten til erstatningsundervisning og/eller tilbagebetaling af kontingent.

Vi gør vores bedste, men undervisning kan ændres og aflyses: Dette gælder både holdtræning og dansehold.

    • Ved aflysning eller ændring af undervisning holdes Fit&Dans ikke ansvarlig for erstatningstimer eller tilbagebetaling af kontingent.

       

      3. Aftalevilkår

      Foreningen er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af aftalen, hvis lovgivning eller myndighedsafgørelser forhindrer undervisning eller begrænser forsamlinger. Det samme gælder, hvis undervisning ikke kan gennemføres forsvarligt efter myndigheders anbefalinger.

      4. Ansvar

      Træning hos Fit&Dans sker på eget ansvar. Garderobe og værdigenstande opbevares på eget ansvar. Fit&Dans kan ikke holdes ansvarlig for tyveri eller beskadigelse. Medlemmer anbefales at have egen ulykkes- og ansvarsforsikring.

      5. Medlemskab og tilmelding

      Tilmelding giver adgang til det/de hold, du har valgt. Medlemskab er personligt og kan ikke overdrages.

      5.1 Holdtræning 

      Betaling
      Medlemskabet er et løbende abonnement, der faktureres månedsvis forud.

      Opsigelse

      Udmeldelse kan udelukkende ske skriftligt via mail til: info@fitogdans.dk. Opsigelsen træder i kraft efter løbende måned + en måned.

      Ved indmeldelse opkræves et indmeldelsesgebyr på 99 kr. Gebyret dækker administration og er ikke refunderbart uanset tidspunkt for udmeldelse.

      Opgradering
      Som medlem kan du til enhver tid anmode om opgradering af sit abonnement. En opgradering træder i kraft fra førstkommende månedsskifte og den nye pris vil blive opkrævet fra dette tidspunkt.

      Nedgradering
      Ved anmodning om nedgradering af abonnement gælder samme varslingsregler som ved opsigelse. En nedgradering får således virkning efter løbende måned + 1 måned, hvorefter prisen og vilkårene for det nedgraderede abonnement træder i kraft.


      5.2 Dansehold 

      Betaling sker enten én gang årligt eller månedligt via afdragsordning.


        Øvrige gebyrer:

        • Indmeldelsesgebyr: 50 kr.
        • Alle priser er ekskl. administrationshonorar, som opkræves/betales direkte til Holdsport.

        Udmeldelse:

        Når du tilmelder dig et hold hos Fit&Dans, accepterer du vores handelsbetingelser, herunder regler for udmeldelse og betaling. Vi anbefaler, at du læser dem grundigt igennem ved tilmelding, da tilmeldingen er bindende uanset om du betaler årligt eller månedligt. 

          • Du har mulighed for at udmelde dig inden for 30 dage efter første betaling – derefter er din tilmelding bindende for resten af sæsonen.
          • Ved udmelding inden for 30 dage betales 600 kr. pr. tilmeldte hold.
          • Udmeldelse kan udelukkende ske skriftligt via mail til: info@fitogdans.dk.
          • Efter 30 dage er din tilmelding samt betaling/afdragsordning bindende for resten af dansesæsonen, som slutter 6. juni 2027

        Ved indmeldelse opkræves et indmeldelsesgebyr på 50 kr. Gebyret dækker administration og er ikke refunderbart uanset tidspunkt for udmeldelse.

        6. Gebyrer og manglende betaling

        Gebyrer refunderes ikke ved udmeldelse.
        Ved manglende betaling udsendes en rykker med et gebyr på 100 kr. Ved fortsat manglende betaling kan sagen overdrages til inkasso. 

        7. Kapacitetsbegrænsninger

        Visse hold har begrænset deltagerantal. Når et hold er fyldt, kan der ikke tilmeldes yderligere.

        8. Sygdom og ferie

        Kontingentet er bindende, også ved sygdom, ferie eller andet fravær. Fit&Dans tilbyder ikke tilbagebetaling eller fradrag for udebleven undervisning. Medlemmer opfordres til at melde fravær til instruktørerne.

        9. Prisændringer

        Fit&Dans forbeholder sig retten til at ændre priser og kontingenter. Medlemmer varsles minimum 30 dage før ændring via e-mail og på www.fitogdans.dk.

        10. Kundens ansvar

        Medlemmer modtager nyhedsbreve, information og kvitteringer via den oplyste e-mailadresse. Det er medlemmets ansvar at holde oplysninger, herunder betalingsoplysninger, opdaterede.

        11. Foto og Video 

        Ved accept af handelsbetingelserne giver Fit&Dans lov til at bruge fotos og videoer fra undervisningen og arrangementer til reklamebrug samt på vores hjemmeside. 

        11. Kontaktoplysninger

        Fit&Dans
        E-mail: info@fitogdans.dk
        CVR-nr.: 46024958